I alle værtsbyer kan du vælge mellem at gå eller løbe One mile, 5 km og 10 km.
Når du tilmelder dig 5- eller 10 km-distancerne bliver du bedt om at angive en forventet sluttid, så flowet bliver bedst muligt. Du må gerne gå distan-cerne - du blot angive ”Walk” under dette punkt.
Hvis du vælger et løbeheat, f.eks. 5 km - Run, betyder det ikke, at du SKAL løbe hele vejen. Du må selvfølgelig godt tage nogle gå-pauser undervejs.
På løbsdagen bliver I sendt afsted - en distance ad gangen og inddelt i startgrupper, ud fra den forventede sluttid. Det betyder, at de hurtigste løber afsted først og at ”walk” sendes afsted i de sidste grupper.
One mile (1,609 km)
One mile er typisk kendetegnet ved at være en distance for alle uanset fysisk form og formåen. Her er deltagerne ofte helt uden løbserfaring.
Gangbesværede, personer i kørestol og familier med klap- og barnevogne sikres en god og let tilgængelig motionsoplevelse. Ruten skal være rimelig flad og der tilstræbes et godt og sikkert underlag, men brosten kan forekomme.
One mile - Run: Er for dig, der vil løbe distancen.
One mile - Walk: Er for dig, der vil gå distancen.
One mile - Familie-mile: Inkluderer alle - ung som gammel. Her kan I følges ad med barnevogne, rollatorer og alt derimellem.
5 km
Er både for nye deltagere uden løbserfaring og for de mere erfarne.
5 km-distancen er typisk den største gruppe ved Royal Run. Ruten foregår på fast og sikkert underlag. Ruten er farbar til kørestole og barnevogne, men følger også byens indretning, hvorfor bakker og brosten kan forekomme i enkelte byer.
5 km - Run: Er for dig, der vil løbe distancen.
5 km - Walk: Er for dig, der vil gå de 5 km.
10 km
Denne distance henvender sig til den mere erfarne deltager, som ønsker en større udfordring.
På 10 km-ruten får du mulighed for at opleve både byens periferi og natur-skønne områder, som ikke er en del af de kortere distancer.
Bemærk dog, at ruten ikke altid er optimal for gangbesværede, kørestole el-ler barnevogne.
10 km - Run: Er for dig, der vil løbe distancen.
10 km - Walk: Er for dig, der vil gå de 10 km.