Royal Run ’26 er udsolgt, og Middelfart kommer til at summe af energi, når tusindvis af deltagere indtager ruterne. Samtidig bliver byen fyldt med tilskuere, musik og heppezoner, der skaber en stemning, som kan mærkes hele vejen rundt.
Som deltager opleves opbakningen langs ruten, og som tilskuer er man med til at skabe den.
Kom og vær med 2. pinsedag 2026, når Middelfart danner rammen om en helt særlig dag.
Vi anbefaler, at du cykler, går eller tager offentlig transport til startområdet, hvis det er muligt.
Ellers opfordrer vi til at fylde bilen og køre sammen med andre – både af hensyn til miljøet, pladsen og trafikafviklingen. Læs mere om transport til start under 'Praktisk info' her på siden.
Hold øje med siden her, eller følg med på Royal Runs sociale medier og i nyhedsbrevet for opdateringer om program, ruter og oplevelser i byen.
One mile i Middelfart
Alle ruter har start i Havnegade med udsigt til både Den Gamle og Den Nye Lillebæltsbro. Målstregen krydses ved Østergade.
På ruten kan du opleve:
5 km i Middelfart
Alle ruter har start i Havnegade med udsigt til både Den Gamle og Den Nye Lillebæltsbro. Målstregen krydses ved Østergade.
På ruten kan du opleve:
10 km i Middelfart
Alle ruter har start i Havnegade med udsigt til både Den Gamle og Den Nye Lillebæltsbro. Målstregen krydses ved Østergade.
På ruten kan du opleve:
Som deltager i Royal Run kan der melde sig en række praktiske spørgsmål. Her svarer vi løbende på en del af dem.
11.00: One mile
For alle grupper - både løb og gang
12.15: 10 km
For alle grupper - både løb og gang
14.30: 5 km
For alle grupper - både løb og gang
OBS! Alle tider er foreløbige, så der kan forekomme ændringer.
Du modtager en deltagermail med den specifikke starttid for din løbegruppe, når vi nærmer os løbsdagen.
Alle ruter har start i Havnegade med udsigt til både Den Gamle og Den Nye Lillebæltsbro.
One mile-ruten går forbi Gammelhavn og leder deltagerne forbi smukke gamle bygninger som Henner Friisers Hus og Middelfart Kirke, inden man drejer ind over det smukke Torv og følger gågaden Algade mod målstregen ved Østergade.
5 km-ruten sender først deltagerne forbi keramikmuseet Clay og videre gennem skoven mod syd. Herfra går turen ind over det smukke gamle fodboldstadion og efter krydsning af Brovejen fortsættes der gennem Øksenrade Skov, til man på den anden side igen får Lillebælt i syne - denne gang med Fænø i baggrunden.
Med bæltet i ryggen går turen atter nordpå over plænen op til Teglgårdsparken og det nye museum Mind. Deltagerne følger Hessgade og opløbet frem mod målstregen ved Østergade.
Deltagerne på 10 km-ruten får fornøjelsen af Lillebælt og synet af den gamle Lillebæltsbro, når ruten fører dem langt med vandet indtil roklubben ved Kongebro Havn.
Herefter drejer ruten ind i skoven og vejen går opad, indtil man når Brovejen, hvor ruten drejer til højre - op på Den Gamle bæltbro. Her kan deltagerne nyde udsigten til begge sider, idet der cirka midt på broen vendes om, og man begiver sig retur mod Middelfart, indtil ruten drejer til højre ind i den smukke Hindsgavl Dyrehave.
Herefter går det tilbage ad stier og veje i Øksenrade Skov, hvor man som på 5 km-ruten kommer forbi museet Mind på vej mod mål.
Kommer du på cykel, kan du stille den på vores cykelparkering bag Rådhuset eller ved Kvickly.
Det er nemt, enkelt og gratis. Og så er det lige ved siden af start- og målområdet.
Togstationen ligger meget tæt på start- og målområde og det er derfor oplagt, at tage toget til Royal Run i Middelfart.
På togstationen står vi klar til at tage imod dig med smil og high fives og lede dig i retningen af startstregen.
Kommer du i bil, må du forvente ekstra transporttid. Du skal også huske at planlægge god tid til at gå fra parkeringspladsen til bymidten.
Vi henviser dig til at parkere på en af flg. tre parkeringsområder:
Handicapparkering
Har du startnummer til Royal Run og det blå handicapkort, har du mulighed for at parkere på vestsiden af Tråden. I starten af Gl. Banegårdsvej har vi reserveret et areal til handicapparkering.
Herfra er der en kort gåtur på ca. 500 meter til startgruppestrækningen.
Spærrede veje
I forbindelse med Royal Run vil en del veje i bymidten fra Gl. Banegårdsvej /Viaduktvej og vestpå mod Den gamle Lillebæltsbro være spærret. Samtidig vil Den gamle Lillebæltsbro være spærret noget af dagen.
Vi anbefaler derfor, at du kommer fra vestsiden. Fra Den nye Lillebæltsbro er der frie veje til de anviste parkeringsområder.
Vi gør os umage for at påvirke trafikken mindst muligt og spærrer kun veje og strækninger i den tid, det er nødvendigt. Samtidig åbner vi løbende op igen, så snart det er muligt.
Se kort over spærrede veje på Middelfart Kommunes hjemmeside.
I Tråden finder du byttebørs og udlevering af startpakker.
Åbningstid: Mandag d. 25. maj kl. 10.00-17.00
Byttebørs
Lader du mærket sidde i, kan du bytte din T-shirt til en anden størrelse, så længe lager haves.
Startpakker
Fremvis dit startnummer, som du modtager på mail.
Hvis du afhenter startpakker for andre deltagere, skal du også kunne fremvise deres startnumre.
Du har mulighed for at aflevere din bagage i vores bagageopbevaring i Tråden.
Når deltagerne kommer i mål får de alle udleveret en vand, en økologisk banan og en RAWBITE.
Derudover er der placeret et væskedepot på 5 km-ruten og to væskedepoter på 10 km-ruten.
Der er ikke mulighed for omklædning i start- og målområdet, så kom omklædt hjemmefra.
Der er placeret toiletter flere steder omkring start og mål; i Havnegade, ved Torvet, på Kvicklys parkeringsplads og ved parkering omkring Tråden.
Træn med Middelfart
Den anden weekend i hver måned er der gratis Træn med-arrangementer i Middelfart, og du er velkommen - uanset om du skal deltage i Royal Run eller ej.
Næste træning finder sted lørdag d. 9. maj kl. 10.00 - 12.00 i Nørre Aaby på Torvet foran Biblioteket.
Læs mere om arrangementet i vores Facebook begivenhed.
Til Træn med-arrangementer kan der blive taget fotos og video til omtale af Royal Runs bevægelsesindsatser på Royal Run, Træn med-værternes, DIF, DGI, Dansk Atletik samt organisationernes medlemsforeninger og værtsbyernes sociale medier, i nyhedsbreve, deltagerkommunikation (herunder e-mails) og på hjemmesider.