Royal Run ’26 er udsolgt, og tusindvis af deltagere er klar til at indtage ruterne. Samtidig bliver byen fyldt med tilskuere, musik, heppezoner og festlig stemning, som løfter oplevelsen hele vejen rundt.
Som deltager mærker man energien langs ruten, og som tilskuer er man med til at skabe den.
Sæt et kryds i kalenderen 2. pinsedag 2026 og vær med til at opleve den smukke by ved Vesterhavet i helt særlige rammer.
Vi anbefaler, at du cykler, går eller tager offentlig transport til startområdet, hvis det er muligt.
Ellers opfordrer vi til at fylde bilen og køre sammen med andre – både af hensyn til miljøet, pladsen og trafikafviklingen. Læs mere om din ankomst under 'Praktisk info' her på siden.
Hold øje med siden her, eller følg med på Royal Runs sociale medier og i nyhedsbrevet for opdateringer om program, ruter og oplevelser i byen.
One mile i Ringkøbing
Alle ruter har start foran Rådhuset Ved Fjorden og mål på den smukke Algade foran Højskolehotellet.
På ruten kan du opleve:
5 km i Ringkøbing
Alle ruter har start foran Rådhuset Ved Fjorden og mål på den smukke Algade foran Højskolehotellet.
På ruten kan du opleve:
10 km i Ringkøbing
Alle ruter har start foran Rådhuset Ved Fjorden og mål på den smukke Algade foran Højskolehotellet.
På ruten kan du opleve:
Sådan kommer du bedst frem til Royal Run i Ringkøbing.
Kommer du fra en af byerne omkring Ringkøbing, kan du tage bus eller tog til Ringkøbing. Stationen ligger i gå-afstand til start- og mål-området.
Vær opmærksom på, at busser og tog kører efter helligdagskøreplaner.
Kommer du fra Hvide Sande, kan du tage bus nummer 580.
Kommer du fra Hee og Lem, kan du parkere bilen ved stationen og tage toget resten af vejen.
Kommer du fra Herning, kan du tage toget eller bus 124.
Tjek køretider på Rejseplanen.
Kommer du på cykel, kan du stille den i cykelparkeringen for enden af Toften.
Det er nemt, enkelt og gratis – og lige ved siden af start- og målområdet.
Kommer du i bil, må du forvente lidt ekstra transporttid.
I forbindelse med Royal Run spærrer vi mange gader og veje i midtbyen af, og det bliver derfor ikke muligt at parkere i umiddelbar nærhed af start- og målområdet midt i byen. Se kort over spærrede veje.
Til gengæld laver vi særlige parkeringsområder i dagens anledning og opfordrer til, at du parkerer på ét af dem, hvis du kommer i bil.
Mere info om parkering følger.
Dyk ned i informationerne omkring selve afviklingen af Royal Run i Ringkøbing.
Royal Run i Ringkøbing byder på seks eventzoner – hver med sit eget tema:
Torvet:
Her kan du opleve musik, vægtersang, pinsegudstjeneste og hyggelig torvestemning.
Ved Netto:
Her finder du lokalt kunsthåndværk med keramik, strik og andre vestjyske varer.
Ved Rema 1000:
Håndbold og fodbold er noget, der samler vestjyderne. Her finder du vores fanzone med autografer, oppustelig fodboldbane DJ og lokal mad og drikke.
På den anden side af Rema 1000:
Her finder du turismezonen med Ravjagt, bowling, live musik og vestjyske specialiteter i feriestemning.
Ved Bech Hansen:
Her finder du stemningen fra Hvide Sande, hvor der er fokus på fiskeriet med fiskeauktion, fiskeretter, lokal fadøl og sjove aktiviteter.
Ved Shell:
Her finder du Landbrug med traktorer, pølser, sodavand, musik og oplevelser for børn.
Øvrige oplevelser:
Egnsteatret Teatret Om skaber teaterfestival-stemning med deres gadeteater-figurer, og på scenen spiller lokale bands hele dagen.
Mellem 12 og 14.30 laver flere af kommunens foreninger en slags mini-landsstævne på festpladsen ved Vester Kær, som deltagerne kommer forbi på deres vej ud omkring Naturkraft.
En stribe af kommunens bands er klar på scenen ved Spillestedet Generator på Enghavevej.
Og trænger du til en pause, kan du gå på biblioteket på rådhuset, hvor du kan dekorere din egen kongekrone og få lidt at drikke.
10.00: 10 km
For alle grupper - både løb og gang
13.00: 5 km
For alle grupper - både løb og gang
15.30: One mile
For alle grupper - både løb og gang
OBS! Alle tider er foreløbige, så der kan forekomme ændringer.
Du modtager en deltagermail med den specifikke starttid for din løbegruppe, når vi nærmer os løbsdagen.

![]()
©SKYdesign – tilladelse nr. 04332026 – Indeholder data fra klimadatastyrelsen – dec. 2025 – Map data © OpenStreetMap contributors
Alle ruter har start foran Rådhuset ved Fjorden.
One mile ruten fører deltagerne langs med havnekanten og runder Bryggen, før turen går mod Torvet og ad den brostensbelagte Grønnegade og retur til målstregen på den smukke Algade foran Højskolehotellet.
På 5 km-ruten kommer deltagerne forbi egnsteateret Teatret Om og pladsen for Rock i Ringkøbing på vej ud mod oplevelsesparken Naturkraft, hvor deltagerne kommer forbi både parkens aktiviteter og den flotte udsigt over Ringkøbing Fjord.
Deltagerne på 10 km-distancen får mulighed for at opleve alt det, som Ringkøbing har at byde på. Efter starten forløber ruten rundt langs havnen med smuk udsigt over fjorden. Herefter går turen som på 5 km’eren til Naturkraft og med endnu mere af den vestjyske natur. Tilbage i midtbyen oplever deltagerne de gamle huse i de brostensbelagte gader.
Nyttig viden om alt det praktiske på dagen.
Byttebørs
Lader du mærket sidde i, kan du bytte din T-shirt til en anden størrelse, så længe lager haves.
Åbningstid: Mandag d. 25. maj kl. 9.00-16.00
Startpakker
Hvis du ikke har modtaget din startpakke med posten, kan du hente den i teltet mellem Rådhuset og fjorden. Fremvis dit startnummer, som du modtager på mail.
Hvis du henter startpakker for andre deltagere, skal du også kunne fremvise deres startnumre.
Åbningstid: Mandag d. 25. maj kl. 9.00-16.00
Når deltagerne kommer i mål får de alle udleveret en vand, en økologisk banan og en RAWBITE.
Derudover er der placeret et væskedepot på 5 km-ruten og to væskedepoter på 10 km-ruten.
Der er desuden mulighed for at fylde egen vandflaske med vand i serviceområdet mellem rådhus og fjord.
I det store telt mellem Rådhuset og fjorden har du mulighed for at få opbevaret din bagage, mens du er ude at løbe.
Der er ikke mulighed for omklædning i start- og målområdet, så kom omklædt hjemmefra.
Der er toiletter i startområdet ved Rådhuset og ved festpladsen på Engkær/Vesterkær på 5 og 10 kilometer-ruterne.